Find en af kommunens andre hjemmesider

Flere af Ikast-Brande Kommunes institutioner og afdelinger har egen hjemmeside. Du kan finde dem her ved først at vælge emne og derefter vælge den hjemmeside, du vil gå til.

Gå ind på den valgte hjemmeside

Personale og Organisationsafdelingen

Adrianne

Elev Adrianne Lildholdt Guldhammer

"Kan man lide en arbejdsplads med drive, vil personale & organisationsafdelingen være et fantastisk sted at være, dagene er meget alsidige og opgaverne er spændende. Jeg fik en god introduktion til arbejdsopgaverne og fik hurtigt mine egne områder, og dermed vist stor tillid og ansvarlighed. I afdelingen er der en god humor, og ikke mindst en god dialog, det gør at jeg har følt mig som en del af holdet, fra dag et af. Det at have mange bolde i luften, det er lige mig, og jeg glæder mig til at komme på arbejde hver dag sammen med mine kollegaer".

  

Personale- og Organisationsafdelingen står for udbetaling af løn til Kommunens ca. 4000 ansatte.

Afdelingen opretter nye medarbejdere i lønsystemet og laver ansættelsesbreve. De sørger for vedligeholdelse af medarbejdernes ansættelser. Det kan f.eks. være når en medarbejder går op eller ned i tid, skal på barsel eller skal have lønstigning. Hver måned er der indberetning af medarbejdernes ferie, kørselsgodtgørelse, ekstratimer m.m.

Personale- og Organisationsafdelingen svarer på spørgsmål fra medarbejdere og hjælper kommunens ledere vedrørende løn- og ansættelsesforhold. De danner feriekort til kommunens tidligere ansatte til feriepengeinfo. De sørger for, at kommunen får refunderet lønudgift under ansattes fravær vedrørende sygdom og kurser.

Personale- og Organisationsafdelingen hjælper lederne ved opsigelse af medarbejdere og sørger for det administrative arbejde med udsendelse af partshøring, opsigelse m.m. Desuden er de med ved forhandlinger af f.eks. lokale lønaftaler.

I Personale- og Organisationsafdelingen er der blandt andet følgende opgaver:

  • Oprettelse, vedligeholdelse og fratrædelse af medarbejdere
  • Indberetning af diverse engangstillæg som ekstra timer og kørsel
  • Indberetning af feriesedler og feriekort
  • Telefonbetjening
  • Afstemninger
  • Bogføring
  • Betaling og fremsendelse af regninger
  • Desuden får eleven sine egne ansvarsområder, herunder egne institutioner
  • Elevrekruttering

Ikast-Brande Kommune
Rådhusstrædet 6
7430 Ikast 
Tlf: 9960 4000
 
Kontakt og Digital Post
Digital post 
 
 

Administration Vest ||  Nørre Snede administrationsbygning 
 

Chat ikon

Chat med Borgerservice

Du kan bruge chatten til at stille spørgsmål direkte til Borgerservice om f.eks. Pas, Nemid, Folkeregister, Sygesikring, og Ydelser så vil vi prøve at vejlede dig. Vær opmærksom på, at du ikke må oplyse personfølsomme oplysninger. Hvis du har brug for oplysninger om din egen sag/udbetaling, skal du ringe på 9960 4000 inden for åbningstiden, eller sende en besked via din e-boks.